Travl tid

Offentliggjort den 14. april 2026 kl. 18.05

Det er ikke så meget vi får skrevet på siden for tiden, da vi har temmelig travlt med at få gjort klar efter vinterens kulde og storme, samt at så og bygge nyt, vi får også gjort jorden klar til de planter der gerne skulle komme i jorden i løbet af foråret.

Så fra en tid hvor vi nærmest var i dvale til en tid med fuld fart på - tænker at sådan er det at dyrke jorden efter de principper som vi holder os til her på vores gård - udover at vi har travlt på vores gård, så har vi også været med til at plante læhegn i det der skal blive til verdens største skovhave. En skovhave er et område hvor alt hvad der plantes der skal kunne spises og så plantes der så der er fleres lag/etager af mad, et virkelig spændende projekt at være med til at gøre til virkelighed.

https://endrupskovhave.dk/

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.