Vi har i den seneste tid haft travlt med at få ryddet op rundt omkring efter vinteren, og få klargjort både blomsterhaven og køkkenhaven .
I år har vi ikke rigtig de vilde planer om at skulle have alt for mange nye og anderledes grøntsager men mere koncentrere os om de grøntsager som vi virkelig bruger meget i vores madlavning, så som kartofler, gulerødder, løg, bønner, ærter, salat, osv.
I det krat som vi er ved at omdanne til spiselig skov har vi plantet: malurt, ramsløg, løgkarse, ribs, solbær og stikkelsbær, det hele er blevet plantet sådan lidt rundt omkring for at det hele skal være lidt blandet og også lidt spændende at gå på opdagelse i.
Køkkenhaven har igeni år fået et nyt lag træflis i gangarealet, det fungerede virkelig godt sidste år, både for at holde urter der ikke skal være der nede og for når det har regnet meget så kan man gå rundt uden at blive fyldt med muder, ( træflis bliver også brugt i blomsterbedene for at holde ukrudt ude af bedene.
Desuden har vi været ude og samle ramsløg som vi har lavet til ramsløgsalt, så vi har lidt til vinteren, oven i det har vi fået to lam, så vi nu har to gedekid, to lam, tre dueunger og 6 kaninunger, så der er muligheder for lidt til fryseren til efteråret.
Tilføj kommentar
Kommentarer