Vinter tanker
Vi har også brugt lidt tid i vinter med at tale om hvad vi gerne vil i år og en af beslutningerne blev at vi gik af med vores kreaturer da der var så meget andet vi gerne ville bruge tid og kræfter på. Vi brugte også noget af den koldeste tid på at min hustru igen begyndte at træne yoga og jeg selv startede med at træne taekwondo igen - ikke andet en lidt hyggetræning sammen med noget meditation
Vi har mange mindre projekter som vi er gået igang med nu hvor solen er begyndt at skinne og temperaturen er begyndt at stige
Endelig tidlig forår.
så er det endelig kommet . det tidlige forår.
Det har godt nok været utrolig meget ventet i år, det har været en meget lang og meget meget kold vinter, hvor dagene bare er gået med småting og dagligdags arbejde, og mange timer foran brændeovnen.
Så nu hvor temperaturen stiger og solen begynder at varme så dejligt, så er det også tid til at komme i gang med at få ryddet op efter vinteren og få gjort vores jord gjort klar til endnu en sæson med grønsagsdyrkning og alle de andre ting der bare høre til livet som vi ønsker at leve den.
I denne weekend har vi bl.a. fået lavet en lille bro over tilløbet til vores sø færdig, da fruen ikke var helt tilfreds med den lidt halvrådne plade jeg havde lagt der, og så fik vi startet med at fjerne de piletræer der havde etableret sig langs kanten af søen. _Vi er startet med at rydde op i bedene og drivhuset, det bliver lidt af en omgang i år, for slet ikke at nævne vores små krat rundt om gården - vinteren har godt nok fået lavet lidt rod rundt omkring.
Et andet tegn på at det er forår er, at en af vores geder har fået 2 kid, og en af kaninerne har fået unger.
Lidt sker der da.
Selv om vi ikke har skrevet så meget om hvad vi laver på gården for tiden, så sker der da lidt, selv om januar nok som hos så mange andre er gået med influenza, forkølelse o.lign. så har vi også brugt tiden med tid foran brændeovnen - med hygge.
Vi har brugt tiden på at lade op til året der kommer, og har ikke fået lavet så vildt meget på gården, vi er så småt begyndt på at lave en ny bro som skal bruges ved tilløbet til vores lille sø, (Fruen er ikke helt tilfreds med den halv rådne træplade som der ligger der nu).
Og så har vi igen fået får på gårdren, to Islændinge ( de skulle være drægtige, så det bliver spændende om der kommer lam i år),vi har valgt Islandske får da de er en gammel race som både er hårdføre, nøjsomme og meget robuste og om et par uger skulle de nye høns som vi har bestilt komme, vi mistede 4 høns sidste år til rovfugle, så vi har valgt at købe fire nye, så vi igen har 10 stykker, det er et passende antal for os, igen er de valgt ud fra farven på deres æg.
Hvad bringer 2026.
Tilføj kommentar
Kommentarer