Frugthaven!

Vi har hegnet et stykke jord ind mellem selve gården og nålekrattet ind med vildthegn for der anlægger vi vores frugthave, først skulle jordstykket rettes ud det vil sige at nogle steder i stykket var der huller som blev fyldt med noget af jorden fra da søen blev gravet, så vi havde et jævnt stykke jord at arbejde på.

I starten podede vi selv de fleste af frugttræerne i frugthaven, de første var gamle danske frugtsorter, men så havde jeg en arbejdskollega som var fra det gamle Pommern i Polen og der havde de et æbletræ som var fra tyskernes tid. Frugttræet vidste de ikke hvad hed, men æblerne smagte godt så den fik vi lavet en podning af, og der er også kommet frugttræer fra Frankrig og Skotland. Vi har også sat træer som figner, morbær, nektariner, ferskner og abrikoser til og der kommer sikkert mange andre til på sigt, lige nu har vi lidt over 70 træer i frugthaven, et af hjørnerne af frugthaven var oversvømmet det meste af efteråret, vinteren og langt ind i foråret så der kunne vi lige så godt grave et hul - så når træerne er store nok kan vi have ænder gående i frugthaven, lige nu render vores høns rundt og hygger sig der.