Husdyr!

Udover at dyrke markerne og krattene med ting som vi kan spise så mener vi også at der skal husdyr til på sådan et husmandssted. Vi startede med nogle geder af dansk landrace de er vildt sjove og hyggelige, deres kød smager rigtig godt og de kan malkes. Det næste vi anskaffede os var nogle får som om sommeren går og afgræsser vores engstykke, og igen de smager jo rigtig godt når de kommer på menuen, vi startede med nogle stykker som så blev til en hel del, men vi valgte at et leje på to geder, tre får og en Vædder, desuden har vi pt. en Dexter/Galloway kvie kryds og en Herefords kvie, og to gæs, det er fint for os, da det med det store husdyrhold og fast arbejde ikke helt var optimalt men at et mindre husdyr hold var fint for os.

Vi har høns til æglægning og til at holde frugthaven ren for skadedyr, derudover har vi haft gæs og ænder som vi købte om foråret som små og så fodrede på for så at slagte dem om efteråret, vi havde på et tidspunkt et par indiske løbeænder det var meningen at de skulle holde køkkenhaven ren for snegle men de blev taget af en ræv så dem fik vi ikke meget glæde af.

 Fruen vil meget gerne have nogle fede svin når vi har styr på ting som indhegning og læskure, samt at vi får lavet en boks hvor de kan være når vejret ikke er til at de er udenfor, og hvem ved om der ikke kommer andre dyr til, det eneste krav er at dyrene er nyttedyr og at de bidrager med andet end at være hyggelige.